Graviditeten med Tobias.

Vi tog en graviditets test den 27 juni 2006 og var meget spændte på at se resultatet så vi ventede i spænding på at de 3 minutter skulle gå. Inderst inde troede jeg ikke der ville være et positivt resultat, men sørme jo..der var to vidunderlige streger....jubiiii. Vi begyndte begge to at græde for det var bare så vidunderligt at vi nu ville få et lille barn ind i vores familie så os to kunne blive til os tre.

Næste dag gik jeg om til lægen for at få lavet en "rigtig" prøve og den viste også at det var rigtig nok. Der var begyndt at spire et lille nyt liv inde i min mave.

Nu begyndte en tid med en masse glæde og forventninger og planlægninger om alt det sjove vi nu skulle igennem. Det var bare så fedt. Vi gik op og købte en træningsdragt sammen i str 56 for det var sådan helt konkret at når vi skulle købe tøjet var det jo rigtig nok at vores pus var på vej...ingen af os kunne vist helt forstå det helt endnu....

Så kom vi så langt at vi skulle til at gå til lægeundersøgelser med junior som vi kaldte vores lille barn mens det var i maven. Det var bare så dejligt at få skrevet vandrejournal for så stod det jo der sort på hvidt at junior var på vej. Der blev aftalt tid til det første jordemoderbesøg og det var dejligt.

Hun var rigtig sød. Der blev ordnet alle de obligatoriske ting og alt så helt ok ud og den næste tid blev aftalt. Næste gang så alt lige så rigtig ud. Men jeg kunne ikke mærke vores lille junior og var lidt bekymret (selv om jeg kun var i uge 9), så jeg bestilte tid hos lægen der sendte mig til en scanning for at berolige mig og vi kom til scanningen hvor vi så juniors hjerte banke for første gang...det var virkelig stort... nu turde jeg begynde at tro på at dette lille pus havde det ok....

så skulle vi igen til jordemoder og vi hørte hjertelyden og fik igen at vide at alt så helt ok ud.....nu var det virkelig ved at være dejligt for alt var jo fint.....den 26/7 er jeg ved læge til almindelig kontrol og igen er alt fint...der er slet ingen bemærkninger af nogen art.....

jeg begynder at have lidt ondt i underlivet men lægen siger at det er meget almindeligt..det er nogle ledbånd i underlivet der bare skal strækkes så det er jo bare fint...har jo aldrig været gravid før så er nok lidt pylret men det er uden grund....jeg er ved jordemoder igen den 16/8 og siger også til hende det med mit underliv og hun siger også ligesom lægen at det er helt normalt.....

de næste undersøgelser ved læge og jordemoder er igen som de skal være og junior vokser som den skal ...den lægger hele tiden lidt over middel og det er jo bare skønt og dejligt for det er jo tegn på at den vokser som den skal....

da vi er til den første scanning er vi vildt lykkelige for det er der hvor vi ser vores lille pus for første gang og ser hvordan den tumler rundt derinde og rigtig hygger sig og igen hører vi hjertelyden...det er som sød musik at høre den....

så går tiden igen med almindelig rutine tjek og der er stadig intet der er spor unormalt ......vi begynder at blive rigtige spændte nu for nu nærmer tiden sig jo efterhånden hvor vi skal se vores lille vidunder......

den sidste scanning som vi er til i uge 35 er vildt spændende for der kan vi virkelig se hvor stor vores barn er og vi kan se at den ligger derinde og vinker til og siger "hej hej mor og far...i skal lige have tålmodighed lidt endnu og så kommer jeg ud til jer så vi bliver en rigtig lille familie"....

og vi ventede med længsel nu...alle tingene var gjort klar inde på børneværelset..det have vi rigtig gået rundt og hygget og nusset med for alt skulle jo være helt perfekt til junior.....

tiden føltes nu som om den gik meget langsomt for nu ville vi altså bare gerne se vores barn....alt forløber stadig helt perfekt ved læge og jordemoder besøg og den sidste gang jeg er til jordemoder er den 21/2 og der er hjertelyden igen fin...... jeg får en tid til en scanning om mandagen hvis altså ikke jeg har født inden....

vi er ved at gå op i limningen af spænding nu for det kan jo ske hvornår det skal være nu at vores mirakel kommer til verden,

torsdag mærker jeg den ikke så meget men regner med at det er fordi den er ved at gøre sig klar til at komme ud....men så om fredagen er det jeg ikke mærker liv og om aftenen er det vi får den værste nyhed man kan få "jeres barn er dødt"....

vores verden sank i grus i de minutter og tanken kørte igennem hovedet at det her det er simpelthen bare løgn.... men nej det var den skinbarlige sandhed....